Undertøjssalg og advocacy

/i /af

Hvad har salg af arabisk blondeundertøj at gøre med advocacy? Ikke så meget. Og så alligevel. Som eksemplet her viser, så er det, når vi tager udgangspunkt i målgruppens behov, dvs. de mennesker, hvis holdninger vi gerne vil ændre, at vi for alvor kan gøre en forskel.

’Hvorfor kan NGOer ikke gøre lidt mere som dig’?  Spørgsmålet blev stillet for nyligt af en EU diplomat – en kvinde – som synes, at møder med NGOer blot skal overstås. Hun føler sig oftere skældt ud, end lyttet til.  Oftere mødt med krav, end hjulpet med et problem. Og det motiverer ikke til samarbejde og lydhørhed.

Spørgsmålet blev stillet til en tidligere sælger af arabisk blondeundertøj. Han har nu i årevis har banket knoerne møre på døre i EU regi. Ikke for at sælge blonder, men for at ’købe’ støtte til at EU selv i praksis efterlever den international humanitær lov.

Men hvad er det, han kan, denne tidligere sælger af undertøj? Han kan sælge. Gennem årene har han også lært en del om, hvordan den humanitære lovgivning og EU lovgivningen er skruet sammen.  Men det er ikke det, der adskiller ham fra andre menneskerettigheds-eksperter. Det er hans erfaring med salg.

Som den gode sælger han er, kan han få EU diplomaten til at føle at han vil hjælpe. Han kan skabe tillid. Resultatet er, at hun lytter, og af sig selv ringer til ham næste gang det er relevant.

Havde han solgt undertøj, ville han først spørge hende, hvilken størrelse og farve undertøj, hun ville have. Hendes præferencer for materialet. Han ville spørge i hvilken sammenhæng, hun skulle bruge undertøjet. Det ville være vigtigt for ham at kende alle de forhold, der havde betydning for hendes valg, inden han præsenterede hende for et bestemt sæt undertøj.

Men det er ikke undertøj han sælger. Det er holdninger. Så han spørger i stedet om diplomaten er tilfreds med den måde, EU lovgivningen fungerer på. Det er hun ikke.  Og det ved han godt. Det er nemlig hans rapporter, der altid kaster grus i EU’s maskineri ved at påpege at EU bryder med sine egne humanitære principper. Til skade for de ulande hvis interesser han repræsenterer. Men han spørger alligevel. Både for at hun skal føle sig set, og fordi han er ude på at finde ud af, hvad de problemstillinger, han rejser, betyder for hendes arbejde, og den institution hun repræsenterer. Så diskuterer de løsninger. Det vil sige, han spørger mere end han taler. For det er vigtigt for ham at vide så meget som muligt om diplomatens arbejde og de udfordringer hun har. Det er kun på den måde, han kan forme de argumenter, der skal overbevise hende om, at netop hans løsningsforslag kan hjælpe på hendes problem.

Og hvad er så pointen: Ikke at alle vi ’advokater’ for de fattige skal slå os ned med salg af undertøj. Men at det kan hjælpe på effekten af vores arbejde, hvis vi nogen gange efterligner salg, når salg er bedst: Når ’kundens’ behov er i centrum, og vi skaber den fornødne tillid til, at vi kan blive lyttet til og måske oven i købet få tak for hjælpen.

”Participatory budgeting” skaber sikker by

/i /af

Deltagelse giver nye resultater og mere medborgerskab.
Rekord i kriminalitet og vinder i sofavalget ved kommunal- og parlamentsvalg. En arbejdsløshed på 50% og til gengæld ingen erhvervsmæssig fremtid. Der har ikke været mange positive historier at fortælle om Manton i Nord-England og dens 6300 indbyggere.

 Men det er langsomt ved at ændre sig gennem en promille af budgettet og et simpelt redskab der hedder participatory budgeting- eller det vi kalder borgerstyret budgetering. Siden 2004 har Manton Community Alliance (MCA) systematisk arbejdet på at inddrage Mantons borgere i at beslutte, hvad der skulle ske i byen. Borgerne er ikke bare blevet hørt. De er også selv kommet med små og store forslag, de mener, kan forbedre situationen i deres kvarter…
Fra larm i gaden til legeplads for børn
Manton var plaget af misbrugsproblemer, asocial adfærd og høj kriminalitet – meget af det som følge af en tårnhøj arbejdsløshed. Byens store arbejdsplads – kulminen – lukkede i 1980’erne, men der kom aldrig nye jobs i stedet, så byen forfaldt.
Med participatory budgeting ændrede byen sig både mentalt og fysisk. Det startede med de lavest hængende frugter. Folk deltog i afstemninger om, hvordan lidt af deres skattekroner skulle bruges og i hvilken rækkefølge. Et opholdssted for byens misbrugere blev forvandlet til Englands måske fedeste og nok dyreste legeplads – Rainbow Park. I tilknytning til Rainbow Park kom der i stedet for kanyler i skraldespandene en nyopført børneinstitution. Opsætning af flere affaldsspande præcis der, hvor gadens folk mente de skulle stå, gav en ren by.
De positive eftervirkninger udeblev ikke. Den splinterny legeplads holder borgerne nu selv ren. De har jo egenhændigt besluttet, at den skulle etableres.
Men kriminaliteten, der før var blandt de højeste faldt overraskende til den laveste i distriktet. Og med tiden opbyggedes en markant øget interesse for det lokale demokrati. I dag stemmer mere end 50% af Mantons borgere ved kommunalvalget. For 10 år siden var tallet 17%.
Små penge, stor effekt
Siden 2006 har Mantons indbyggere hvert år kunnet deltage i fordelingen af ca. en halv million kroner. Småpenge i et kommunalt budget. Men resultaterne har kæmpe økonomisk værdi , og allervigtigst har processen skabt et medborgerskab, der øger byens livskvalitet.
 I 2008 besluttede Mantons borgere for eksempel at bruge en del af pengene på at betale for politiets overarbejde. De syntes, det var vigtigt, at der blev sat en stopper for de lokale hash-klubber og for gruppen af unge, der forstyrrede natteroen med deres borede knallerter og motorcykler. Men det var der ikke ressourcer til i politiets eget budget, så de prioriterede det ikke.
Med den ekstra bevilling fra borgerne blev natteroen genskabt i Manton. Der blev slået ned på hasklubberne og hashsælgerne blev sat i fængsel.  Borgerne prioriterede samtidig at etablere en motor-cross bane på en mark uden for byen. Det gav mere ro og tryghed i gaderne – og nogle unge fik noget at lave og ordentlige forhold for motorsport.
Men vigtigere endnu: Borgerne følte sig hørt og tilliden til politiet steg. Og så begyndte oplysninger at strømme til politiet, der blev i stand til at slå ned på andre ureglementerede forhold. Siden er kriminaliteten faldet med 20%, og den asociale adfærd har set et fald på 30%. Grundlaget for et bedre samarbejde mellem borgere og myndigheder var skabt.
Bingoplade som stemmeseddel
Det krævede både tålmodighed og god kommunikation at nå så langt. Et af midlerne har for eksempel været at lave en ’bingoplade’ med borgernes forslag til, hvad der skulle prioriteres. Hvert felt på pladen beskrev et projektmål. Målene var en diskret blanding af forvaltningens mål, og de mål borgerne selv foreslog. På den måde blev det også muligt at se, om kommunens mål stemte overens med borgernes ønsker.
På en video, som blev vist i den lokale skole og på biblioteket, kunne man sætte sig ind i de forskellige projekter. Bagefter kunne borgerne sætte kryds på bingo-pladen ud for det mål, de syntes havde stort værdi for deres by.
Demokratisk pub-crawling
Men – langt fra alle byens borgere kommer på skolerne eller på biblioteket. Derfor skulle der andre metoder i spil, hvis man skulle have nye befolkningsgrupper i tale. Og her kommer de berømte engelske pubber ind i billedet. Manton Community Alliance indførte en slags demokratisk pub-crawling, hvor frivillige gik fra pub til pub og viste videoen om de forskellige projekter. Derved fik de både involveret andre grupper og kommunikeret om, hvad der rørte sig lokalt, men de fik samtidig også skabt grundlaget for at samle nye informationer om andre prioriteter. Det betød øget kendskab til projekterne, og det skabte genkendelse og engagement. Folk fik demokratiet helt ind på livet og kunne bagefter genkende resultaterne i gadebilledet.
Participatory budgetting kan bruges i alle sammenhænge – når nye befolkningsgrupper skal involveres og når store projekter, skal have ejerskab i befolkningen.
Hvis du vil have tilsendt forslag til links eller litteratur, så skriv til mail@strategihuset.dk
Så sender vi dig nogle forslag. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du vil have vurderet, om det er noget for dig – Telefon 315 22 999.

Hvad er borgerbudgettering?

/i /af

Og hvordan virker det?

Participatory budgeting – eller på dansk det Strategihuset har døbt ”borgerbudgettering” – er først og fremmest en måde at skabe ligeværdig dialog og samarbejde mellem myndigheder og borgere. Borgerne bliver ikke blot hørt, de inddrages aktivt i at formulere problemer og løsninger for deres lokalsamfund. Og de deltager i beslutningerne om, hvilke tiltag, der skal prioriteres først.

Den helt korte forklaring
Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor en række ildsjæle medvirker til at mobilisere andre fra lokalsamfundet om at stille forslag til projekter, der kan gennemføres. Pointen er, at det ikke er ildsjælene selv eller et udvalg, der alene bestemmer, hvem der skal have pengene. Det gør alle borgere, der møder op på den dag, som man i fællesskab beslutter er ”beslutningsdagen”. Med borgerbudgettering bliver ejerskabet af processen og af projekterne lagt helt ud til borgerne selv. Projektet gennemføres på lokalt niveau, og kun dem, der bor inden for det definerede område, har ret til at stemme. Det får folk, der ellers ikke er vant til at deltage i den demokratiske proces, til at møde op og deltage – og jo flere gange folk får den oplevelse, des mere deltager de.

Hvornår er det borgerbudgettering?
Borgerbudgettering gøres på mange måder rundt i verden tilpasset den lokale kontekst. Men der er nogle grundforudsætninger, der bør følges, ellers er der ikke tale om borgerbudgettering – for eksempel at man ikke på forhånd ved, hvilke projektforslag, der bliver stillet, eller hvilket der bliver valgt på selve dagen. Eller for eksempel at man giver borgerne den fornødne tid og respekterer processen. Erfaringer fra USA, Canada og England viser, at borgerne har stor selvdisciplin og er meget omhyggelige med at stille gode, seriøse forslag. Andre borgere og naboer gennemskuer nemlig på et splitsekund, hvis det ikke er et forslag der gavner lokalområdet eller virker ’for smart’.

Hvorfor skal borgerne inddrages, når de har valgt politikere til at træffe beslutningerne?
Politikerne er valgt til at repræsentere borgerne, men de kan aldrig opnå den viden, borgerne og brugere af kommunens ydelser har. For de er ikke alle borgerne. Ved at inddrage borgerne i beslutningerne får politikerne adgang til en viden, der styrker relevansen og effekten af deres politik. Politikerne slipper godt nok kontrollen over 1% af politikken, men de vinder stor indsigt og legitimitet til at kunne tage beslutninger for de øvrige 99%.

Hvad er forskellen på borgerbudgettering og borgerhøringer?
Der er pengene og beslutningskompetencen til forskel. Når borgerne inviteres til deltage i beslutningen om, hvordan lidt af kommunens penge skal bruges, bliver det langt mere konkret for dem, hvorfor de skal deltage, og hvad de får ud af det. Erfaringer viser, at inviterer du til eksempelvis et seminar om ‘bydelsfornyelse’ kommer der måske 17 personer eller dem vi kender som “Tordenskjolds soldater”. Udbreder du kendskabet til borgerbudgetter og inviterer til et seminar, hvor folk kan fordele deres egne penge, kommer der snarere 117. Hvorfor – Fordi incitamentet til at deltage er større, når et projekt angår borgeren selv – dig – og du er med til at tage beslutningen på stedet.
Borgerbudgettering er ikke et quick-fix!

Historien viser alle steder, at det tager lang tid at opbygge demokrati. At styrke lokaldemokratiet tager også tid, og man skal ikke bruge borgerbudgettering som et quick-fix. Det kræver tid at skabe en kultur, hvor borgerne bidrager aktivt. Forvent ikke automatisk en stor deltagelse på det første orienteringsmøde eller den første ‘beslutningsdag’, hvor borgerne skal bestemme over en del af budgettet. Borgerne skal mobiliseres og lære det at kende. Og det er først, når de oplever, at deres bidrag kan ses og mærkes lokalt, at de får lyst til at deltage igen – og fortæller andre at de skal deltage. En tommelfingerregel siger at borgerbudgettering skal gennemføres over 3 år før det har en effekt på lokalsamfundet – og 5 år er bedre!

Hvad er fordelene ved borgerbudgettering?
Erfaringerne viser, at borgerbudgettering øger kvaliteten af de indsatser, kommunerne giver penge til, og styrker relationerne både mellem borgere og myndigheder, og borgerne imellem:

  •  Større ansvar! Borgere der deltager i beslutningerne føler større ansvar overfor de investeringer, der foretages i deres område. Det giver mindre hærværk og flere der ’passer på tingene’.
  • Mere anerkendelse! Borgere der deltager i beslutningerne føler sig hørt. Det giver større værdighed – og bedre forståelse for kommunens prioriteter, når man føler, at man bliver talt med snarere end talt til.
  • Bedre relevans! De investeringer der foretages, opleves som mere relevante. Det er jo borgerne selv der har fundet ud af deres behov, stillet forslag og besluttet.
  • Højere effektivitet! De penge der investeres, kan blive brugt mere effektivt. Med borgernes viden kan projekter skræddersyes, så de bruges præcist, når der er brug for dem, og der hvor de har størst effekt.
  • Får nye borgere med! Borgerbudgettering rækker ud til nye grupper af borgere, der ellers ikke er del af beslutningsprocessen. Lokaldemokratiet øges og områdets sammenhængskraft styrkes.

Hvor kan borgerbudgettering bruges?
I princippet er der ingen grænser for, hvor borgerne kan inddrages i at træffe beslutninger med brug af borgerbudgettering som metode. Men du skal vide hvordan du gør, og der er mange fejl, der kan undgås. Borgerbudgettering kan bruges både som en bevillingsproces for puljer – eksempelvis paragraf 18 midler, landdistriktsmidler eller et uventet uforbrugt pulje. Borgerbudgettering kan også bruges på makroniveau som en tværgående del af en forvaltnings- eller kommunes budget, eksempelvis 0,5% af bevillingerne til sundhed, anlæg eller børn- og unge. Strategihuset anbefaler at starte med noget I kan overskue, så der kan bygges erfaringer op.

Hvordan gør man?
Bliv klædt på til selv at køre borgerbudgettering i dit område, så det virker og så folk jubler. Der er 7 procestrin fra ide og design og videre til implementering og gennemførsel, som du bør holde dig for øje. Der er en kommunikation, du skal have sat i gang og have styr på for at få folk i gang og få folk til at modtage borgerbudgettering positivt. Strategihuset giver råd og vejledning til hvordan – og det koster ikke noget at ringe og få en snak!Strategihuset kan hjælpe med det du ikke har tænkt på, men også hele procesforløb, facilitering af enkelte workshops, sparring og kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere og foredrag der sælger ideen til dine kolleger.

Vil du vide mere om, hvordan man tilrettelægger et borgerstyret budgetforløb, så kontakt Strategihuset på mrm@strategihuset.dk eller Telefon 315 22 999