borgerbudgettering_845x321

Hvad er borgerbudgettering?

Og hvordan virker det?

Participatory budgeting – eller på dansk det Strategihuset har døbt ”borgerbudgettering” – er først og fremmest en måde at skabe ligeværdig dialog og samarbejde mellem myndigheder og borgere. Borgerne bliver ikke blot hørt, de inddrages aktivt i at formulere problemer og løsninger for deres lokalsamfund. Og de deltager i beslutningerne om, hvilke tiltag, der skal prioriteres først.

Den helt korte forklaring
Borgerbudgettering er en demokratisk proces, hvor en række ildsjæle medvirker til at mobilisere andre fra lokalsamfundet om at stille forslag til projekter, der kan gennemføres. Pointen er, at det ikke er ildsjælene selv eller et udvalg, der alene bestemmer, hvem der skal have pengene. Det gør alle borgere, der møder op på den dag, som man i fællesskab beslutter er ”beslutningsdagen”. Med borgerbudgettering bliver ejerskabet af processen og af projekterne lagt helt ud til borgerne selv. Projektet gennemføres på lokalt niveau, og kun dem, der bor inden for det definerede område, har ret til at stemme. Det får folk, der ellers ikke er vant til at deltage i den demokratiske proces, til at møde op og deltage – og jo flere gange folk får den oplevelse, des mere deltager de.

Hvornår er det borgerbudgettering?

Borgerbudgettering gøres på mange måder rundt i verden tilpasset den lokale kontekst. Men der er nogle grundforudsætninger, der bør følges, ellers er der ikke tale om borgerbudgettering – for eksempel at man ikke på forhånd ved, hvilke projektforslag, der bliver stillet, eller hvilket der bliver valgt på selve dagen. Eller for eksempel at man giver borgerne den fornødne tid og respekterer processen. Erfaringer fra USA, Canada og England viser, at borgerne har stor selvdisciplin og er meget omhyggelige med at stille gode, seriøse forslag. Andre borgere og naboer gennemskuer nemlig på et splitsekund, hvis det ikke er et forslag der gavner lokalområdet eller virker ’for smart’.

Hvorfor skal borgerne inddrages, når de har valgt politikere til at træffe beslutningerne?
Politikerne er valgt til at repræsentere borgerne, men de kan aldrig opnå den viden, borgerne og brugere af kommunens ydelser har. For de er ikke alle borgerne. Ved at inddrage borgerne i beslutningerne får politikerne adgang til en viden, der styrker relevansen og effekten af deres politik. Politikerne slipper godt nok kontrollen over 1% af politikken, men de vinder stor indsigt og legitimitet til at kunne tage beslutninger for de øvrige 99%.

Hvad er forskellen på borgerbudgettering og borgerhøringer?
Der er pengene og beslutningskompetencen til forskel. Når borgerne inviteres til deltage i beslutningen om, hvordan lidt af kommunens penge skal bruges, bliver det langt mere konkret for dem, hvorfor de skal deltage, og hvad de får ud af det. Erfaringer viser, at inviterer du til eksempelvis et seminar om ‘bydelsfornyelse’ kommer der måske 17 personer eller dem vi kender som “Tordenskjolds soldater”. Udbreder du kendskabet til borgerbudgetter og inviterer til et seminar, hvor folk kan fordele deres egne penge, kommer der snarere 117. Hvorfor – Fordi incitamentet til at deltage er større, når et projekt angår borgeren selv – dig – og du er med til at tage beslutningen på stedet.
Borgerbudgettering er ikke et quick-fix!

Historien viser alle steder, at det tager lang tid at opbygge demokrati. At styrke lokaldemokratiet tager også tid, og man skal ikke bruge borgerbudgettering som et quick-fix. Det kræver tid at skabe en kultur, hvor borgerne bidrager aktivt. Forvent ikke automatisk en stor deltagelse på det første orienteringsmøde eller den første ‘beslutningsdag’, hvor borgerne skal bestemme over en del af budgettet. Borgerne skal mobiliseres og lære det at kende. Og det er først, når de oplever, at deres bidrag kan ses og mærkes lokalt, at de får lyst til at deltage igen – og fortæller andre at de skal deltage. En tommelfingerregel siger at borgerbudgettering skal gennemføres over 3 år før det har en effekt på lokalsamfundet – og 5 år er bedre!

Hvad er fordelene ved borgerbudgettering?
Erfaringerne viser, at borgerbudgettering øger kvaliteten af de indsatser, kommunerne giver penge til, og styrker relationerne både mellem borgere og myndigheder, og borgerne imellem:

  •  Større ansvar! Borgere der deltager i beslutningerne føler større ansvar overfor de investeringer, der foretages i deres område. Det giver mindre hærværk og flere der ’passer på tingene’.
  • Mere anerkendelse! Borgere der deltager i beslutningerne føler sig hørt. Det giver større værdighed – og bedre forståelse for kommunens prioriteter, når man føler, at man bliver talt med snarere end talt til.
  • Bedre relevans! De investeringer der foretages, opleves som mere relevante. Det er jo borgerne selv der har fundet ud af deres behov, stillet forslag og besluttet.
  • Højere effektivitet! De penge der investeres, kan blive brugt mere effektivt. Med borgernes viden kan projekter skræddersyes, så de bruges præcist, når der er brug for dem, og der hvor de har størst effekt.
  • Får nye borgere med! Borgerbudgettering rækker ud til nye grupper af borgere, der ellers ikke er del af beslutningsprocessen. Lokaldemokratiet øges og områdets sammenhængskraft styrkes.

Hvor kan borgerbudgettering bruges?
I princippet er der ingen grænser for, hvor borgerne kan inddrages i at træffe beslutninger med brug af borgerbudgettering som metode. Men du skal vide hvordan du gør, og der er mange fejl, der kan undgås. Borgerbudgettering kan bruges både som en bevillingsproces for puljer – eksempelvis paragraf 18 midler, landdistriktsmidler eller et uventet uforbrugt pulje. Borgerbudgettering kan også bruges på makroniveau som en tværgående del af en forvaltnings- eller kommunes budget, eksempelvis 0,5% af bevillingerne til sundhed, anlæg eller børn- og unge. Strategihuset anbefaler at starte med noget I kan overskue, så der kan bygges erfaringer op.

Hvordan gør man?
Bliv klædt på til selv at køre borgerbudgettering i dit område, så det virker og så folk jubler. Der er 7 procestrin fra ide og design og videre til implementering og gennemførsel, som du bør holde dig for øje. Der er en kommunikation, du skal have sat i gang og have styr på for at få folk i gang og få folk til at modtage borgerbudgettering positivt. Strategihuset giver råd og vejledning til hvordan – og det koster ikke noget at ringe og få en snak!Strategihuset kan hjælpe med det du ikke har tænkt på, men også hele procesforløb, facilitering af enkelte workshops, sparring og kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere og foredrag der sælger ideen til dine kolleger.

Vil du vide mere om, hvordan man tilrettelægger et borgerstyret budgetforløb, så kontakt Strategihuset på mrm@strategihuset.dk eller Telefon 315 22 999