Men det er langsomt ved at ændre sig gennem en promille af budgettet og et simpelt redskab der hedder participatory budgeting- eller det vi kalder borgerstyret budgetering. Siden 2004 har Manton Community Alliance (MCA) systematisk arbejdet på at inddrage Mantons borgere i at beslutte, hvad der skulle ske i byen. Borgerne er ikke bare blevet hørt. De er også selv kommet med små og store forslag, de mener, kan forbedre situationen i deres kvarter…

Manton var plaget af misbrugsproblemer, asocial adfærd og høj kriminalitet – meget af det som følge af en tårnhøj arbejdsløshed. Byens store arbejdsplads – kulminen – lukkede i 1980’erne, men der kom aldrig nye jobs i stedet, så byen forfaldt.

Med participatory budgeting ændrede byen sig både mentalt og fysisk. Det startede med de lavest hængende frugter. Folk deltog i afstemninger om, hvordan lidt af deres skattekroner skulle bruges og i hvilken rækkefølge. Et opholdssted for byens misbrugere blev forvandlet til Englands måske fedeste og nok dyreste legeplads – Rainbow Park. I tilknytning til Rainbow Park kom der i stedet for kanyler i skraldespandene en nyopført børneinstitution. Opsætning af flere affaldsspande præcis der, hvor gadens folk mente de skulle stå, gav en ren by.

De positive eftervirkninger udeblev ikke. Den splinterny legeplads holder borgerne nu selv ren. De har jo egenhændigt besluttet, at den skulle etableres.

Men kriminaliteten, der før var blandt de højeste faldt overraskende til den laveste i distriktet. Og med tiden opbyggedes en markant øget interesse for det lokale demokrati. I dag stemmer mere end 50% af Mantons borgere ved kommunalvalget. For 10 år siden var tallet 17%.

Siden 2006 har Mantons indbyggere hvert år kunnet deltage i fordelingen af ca. en halv million kroner. Småpenge i et kommunalt budget. Men resultaterne har kæmpe økonomisk værdi , og allervigtigst har processen skabt et medborgerskab, der øger byens livskvalitet.

 I 2008 besluttede Mantons borgere for eksempel at bruge en del af pengene på at betale for politiets overarbejde. De syntes, det var vigtigt, at der blev sat en stopper for de lokale hash-klubber og for gruppen af unge, der forstyrrede natteroen med deres borede knallerter og motorcykler. Men det var der ikke ressourcer til i politiets eget budget, så de prioriterede det ikke.

Med den ekstra bevilling fra borgerne blev natteroen genskabt i Manton. Der blev slået ned på hasklubberne og hashsælgerne blev sat i fængsel.  Borgerne prioriterede samtidig at etablere en motor-cross bane på en mark uden for byen. Det gav mere ro og tryghed i gaderne – og nogle unge fik noget at lave og ordentlige forhold for motorsport.

Men vigtigere endnu: Borgerne følte sig hørt og tilliden til politiet steg. Og så begyndte oplysninger at strømme til politiet, der blev i stand til at slå ned på andre ureglementerede forhold. Siden er kriminaliteten faldet med 20%, og den asociale adfærd har set et fald på 30%. Grundlaget for et bedre samarbejde mellem borgere og myndigheder var skabt.

Det krævede både tålmodighed og god kommunikation at nå så langt. Et af midlerne har for eksempel været at lave en ’bingoplade’ med borgernes forslag til, hvad der skulle prioriteres. Hvert felt på pladen beskrev et projektmål. Målene var en diskret blanding af forvaltningens mål, og de mål borgerne selv foreslog. På den måde blev det også muligt at se, om kommunens mål stemte overens med borgernes ønsker.

På en video, som blev vist i den lokale skole og på biblioteket, kunne man sætte sig ind i de forskellige projekter. Bagefter kunne borgerne sætte kryds på bingo-pladen ud for det mål, de syntes havde stort værdi for deres by.

Men – langt fra alle byens borgere kommer på skolerne eller på biblioteket. Derfor skulle der andre metoder i spil, hvis man skulle have nye befolkningsgrupper i tale. Og her kommer de berømte engelske pubber ind i billedet. Manton Community Alliance indførte en slags demokratisk pub-crawling, hvor frivillige gik fra pub til pub og viste videoen om de forskellige projekter. Derved fik de både involveret andre grupper og kommunikeret om, hvad der rørte sig lokalt, men de fik samtidig også skabt grundlaget for at samle nye informationer om andre prioriteter. Det betød øget kendskab til projekterne, og det skabte genkendelse og engagement. Folk fik demokratiet helt ind på livet og kunne bagefter genkende resultaterne i gadebilledet.

Participatory budgetting kan bruges i alle sammenhænge – når nye befolkningsgrupper skal involveres og når store projekter, skal have ejerskab i befolkningen.

Hvis du vil have tilsendt forslag til links eller litteratur, så skriv til mail@strategihuset.dk

Så sender vi dig nogle forslag. Du er naturligvis også velkommen til at ringe, hvis du vil have vurderet, om det er noget for dig – Telefon 315 22 999.